Seks stjerner til Haydns Skabelsen

I forbindelse med købstadsjubilæet Herning100 havde Herning Kirkes Drengekor besøg af The Choir of St. John’s College fra Cambridge. Sammen med Aarhus Symfoniorkester og tre solister opførte de to kor Haydns oratorium Skabelsen i Aarhus og Herning – begge dage for fulde huse. Publikum i Herning Kongrescenter gav stående bifald, og Herning Folkeblads Kurt H. Jørgensen kvitterede med seks stjerner.

StJohns2012size100

St. Johns College Choir, Cambridge

The Choir of St. John’s College samarbejder normalt ikke med andre kor, så Herning Kirkes Drengekor ser det som en stor anerkendelse, at et af verdens mest anerkendte drenge- og mandskor valgte at takke ja til samarbejdet.