AFLYST! Oplev østriske Graz Kapellknaben og Herning Kirkes Drengekor i stor fælleskoncert

Foto: Graz Kapellknaben (© Gerhard Donauer)

Koncerten og besøget er AFLYST.
Har du spørgsmål, så kontakt kontor@denjyskesangskole.dk.

______________

Fredag den 20. marts 2020 kl. 19:00 står det østriske drengekor Graz Kapellknaben og Herning Kirkes Drengekor for anden gang sammen om at levere stor fælleskoncert. Første fælleskoncert var i Østrig. Denne gang synger drengene sammen i Herning Kirke.

Ligesom Herning Kirkes Drengekor har Graz Kapellknaben tourneret i lande over hele verden og er glade for at opleve og lade sig inspirere af kulturer og kormiljøer fra andre steder end deres hjemland.

I efteråret 2019 var Graz Kapellknaben selv værter og inviterede Herning Kirkes Drengekor til Østrig. Besøget var startskuddet på et musikalsk samarbejde mellem de to kor.

Besøget og fælleskoncerten i Østrig var en stor oplevelse, og derfor er det en stor fornøjelse, at Herning Kirkes Drengekor nu kan invitere de østriske sangere inden for i dansk kultur, dansk korsang og kirkekultur.

Kulturelt og inspirerende møde

Når Graz Kapellknaben lander i Danmark inviterer drengene fra Herning Kirkes Drengekor hver især en af de østriske drenge inden for i deres private hjem, mens koret er i Danmark. På den møde møder drengene hinanden som de er i uformelle omgivelser og opbygger relationer, der bidrager til at styrke det profesionelle internationale kornetværk.

Samarbejdet mellem korene er samtidig en god mulighed for, at både sangerne og dirigenterne kan udveksle erfaringer og inspirere hinanden med hensyn til metode, repertoire og formidling af musikken. På den måde er besøget også et møde mellem to kororganisationer, som arbejder med kormusik på samme høje niveau.

Koncertinfo

Tid: Fredag den 20. marts kl. 19:00
Sted: Herning Kirke

Køb dine billetter her eller via links i koncertoversigten