Projekter

“Mit helle”  er titlen på skulptur- og lydinstallationen af billedkunstner Olga Benedicte. Værket tager udgangspunkt i en personlig

beretning om tabet af sit ‘helle’, og om at leve i den overgang, hvor det fysiske ‘helle’ transformerer sig til et åndeligt ‘helle’. Et helle er et safe space, et tilflugtssted. Det er et

sted, hvor man kan finde trøst og føle sig beskyttet.

 

Herning Kirkes Drengekor vil d. 24 maj kl. 18.00 synge salmen af samme navn i værket.

Salmen er udarbejdet i et samarbejde mellem Olga Benedicte, salmedigter Iben Krogsdal,

komponist Malene Rigtrup og vil blive dirigeret af Severin Korsgaard fra Den Jyske

Sangskole. Det foregår i Susegården på Højhuset Kulturhotel i Herning i forbindelse med

åbningen af Socle du Monde Art Festival arrangeret af HEART Herning Museum of

Contemporary Art. Arrangementet er åbent for alle.