Om
koret

Korets historie
Herning Kirkes Drengekor er et af Danmarks ældste kor og kun ét ud af to professionelle kor i Skandinavien. Korets historie går helt tilbage til 1949, hvor det blev grundlagt af den fremsynede organist Cort Cortsen, som havde en vision om at skabe et kor af høj kvalitet, der kunne understøtte menighedens sang til gudstjenester efter forbillede af den engelske kortradition.
I 1984 bliver Mads Bille tilknyttet som dirigent, og med ham voksede ambitionerne om at blive et verdenskor, der kan være med til at udbrede kormusik i hele verden. Han grundlagde i 1999 Herning Sangskole, der senere bliver til Den Jyske Sangskole. Her får sangerne en professionel musikalsk uddannelse og udvikler deres individuelle færdigheder.

Udover fokus på korsangernes udvikling var der et ønske om at forny de kirkelige musiktraditioner, og koret begyndte derfor i 00’erne at skabe ny musik til højtiderne. De første turnéer i Danmark og udlandet tager for alvor fart i 00’erne, og koret har optrådt over det meste af verden. I 2020 overtager engelskfødte Charlotte Rowan dirigentstaven.

Vigtige begivenheder
1949
Grundlægges af organisten Cort Cortsen
1954
Første udenlandsturné, til England
1957
Udgiver to singleplader, en med julemusik og
en med bryllupsmusik
1982
Udgiver første LP, med julemusik
1984
Mads Bille bliver tilknyttet som dirigent
1999
Mads stifter Herning Sangskole (senere Den
Jyske Sangskole)
2010
Optræder i Washington National Cathedral
00’erne og 10’erne
Der skabes ny musik til højtiderne
2005
Kristian Marius Andersen bliver fast organist for
koret
2007
Optræder i Notre Dame, Paris
2008
Medvirker i Søren Ryges haveprogram på TV
2008
Optræder i Berliner Dom
2014
Optræder i Sydney Opera House
2014
Sangens Hus udskilles fra Den Jyske Sangskole og bliver
en selvstændig institution
2016
Optræder i Salzburger Dom og Stephansdom i Wien
2017
Optræder i Carnegie Hall for hele Folketinget og den
kongelige familie i forbindelse med
reformationsjubilæet
2020
Jesper Thimsen bliver 1. organist for Herning Kirke
2020
Charlotte Rowan bliver ny dirigent for Herning Kirkes
Drengekor
2020
Herning Kirkes Drengekor bliver officielt et professionelt kor ved at tilføje 7 fuldt uddannede professionelle, mandlige sangere til koret

2021
OPHAV, et nyt værk af komponist Ditte Rønn, blev optaget med koret og gjort til en del af en ny installation på Carl-Henning Pedersen museum
2021
I samarbejde med Copenhagen Phil og Roskilde Domkirkes Drengekor, opførte koret 2 koncerter af Schubert’s Eb-Dur Messe i Konservatoriets Koncertsal og Roskilde Domkirke

Sangerne
Drengene bliver optaget i koret i 8-års alderen og modtager, ud over de ugentlige korprøver, undervisning i solosang, instrumental- og hørelæreundervisning på Den Jyske Sangskole, som også varetager rekrutteringen af nye sangere til koret.
Ud over at give drengene den bedst mulige musikalske uddannelse, fokuserer vi på, at hver sanger får stærke sociale kompetencer og får mulighed for at opnå deres fulde potentiale både i og udenfor koret.
For mange af sangerne er årene i koret indledningen til en professionel musikerkarriere, og flere er gennem tiden blevet anerkendte sangere, såsom Peter Lodahl, Jens Søndergaard og Lars Møller.
Læs mere om vores talentudvikling her

Dirigent Charlotte Rowan
I 2020 overtog engelskfødte Charlotte Rowan, som dirigent efter Mads Bille, der har været korets dirigent siden 1984. Charlotte er født og opvokset i Liverpool, England, hvor hun begyndte sin musikalske skoling på Junior Royal Northern College of Music og som korist i Liverpool Metropolitan Cathedral. Hun fortsatte sine studier i musik på Cambridge University hvorfra hun dimitterede som Bachelor i 2017.
Charlotte havde sin debut som dirigent i Operahuset i Dubai i 2017 med fire opførelser af et nyt værk, “The Great Choral Adventure”. Hun har derudover turneret internationalt med koncerter i bl.a. Carnegie Hall, St. John’s Smith Square, Westminster Abbey og Colosseum i Rom. Hun var i særdeleshed beæret over at optræde for både Pave Frans og Pave Benedict ved en Paveaudiens i Peterskirken i Rom i 2014.
Efter sine studier ved Cambridge University agerede Charlotte som freelance-dirigent i England og fulgte London Symphony Orchestras kors projekter i Barbican Centre samt Abbey Road Studios.
I 2018-2020 fuldførte hun sin Kandidatuddannelse i Korledelse på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, ved Carsten Seyer-Hansen og Søren Kinch Hansen. Hun har endvidere studeret dirigentteknik hos Ewa Strusinska, Professor Ian Tracey, David Lawrence og Nicholas Cleobury.
Efter at være flyttet til Danmark har Charlotte desuden grundlagt landets første kvindelige barbershop-kor, WondAros.

Organist
Jesper Thimsen
Jesper er uddannet både som pianist og organist fra Det Jyske Musikkonservatorium, hvorfra han debuterede fra solistklassen i 2014. Han har været ansat som organist i Harlev og Framlev Kirker ved Aarhus 2001-2014, Nørrelandskirken i Holstebro 2014-2020, og fra juni 2020 er han organist ved Herning Kirke.

Organist Kristian Marius Andersen
Kristian er opvokset i England og flyttede i 2005 til Danmark, hvor han uddannede sig på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Han har en omfattende karriere både som orgelsolist og som jazzmusiker. Uanset instrumentet bliver Kristian hyldet for sin store musikalitet, sit tekniske overskud og ikke mindst som en gudbenådet improvisator.
Kristian og hans usædvanlige talent er portrætteret i dokumentaren Tangentspilleren, som fuldt fortjent blev den mest sete danske dokumentarfilm i 2013. I 2018 stiftede han Venneforeningen for tangentspilleren Kristian Marius Andersen. Læs mere om foreningen her.

Repertoire
Herning Kirkes Drengekor synger et stort og afvekslende repertoire som spænder fra gregoriansk sang op til nutidige værker, der er skrevet til koret. Ved korets kirkekoncerter og musikgudstjenester tilpasses indholdet efter tidspunktet på kirkeåret.
Et koncertprogram veksler imellem kendte og mindre kendte værker – korsang, solosang og orgel- eller klavermusik. Koret krydrer også gerne repertoiret med nyere popsange, der har noget på hjerte, og er meget fleksibelt i forhold til at opfylde specielle ønsker. Ved de fleste kirkemusikaftener synges også fællessalmer, og den stedlige præst vil ofte runde aftenen af med en kort, liturgisk andagt eller en altertjeneste.