Dirigenten

Charlotte Rowan

Charlotte Rowan er den nye dirigent for Herning Kirkes Drengekor. Hun er født og opvokset i Liverpool, England, hvor hun begyndte sin musikalske skoling på Junior Royal Northern College of Music og som korist i Liverpool Metropolitan Cathedral.

Hun fortsatte sine studier i musik på Cambridge University hvorfra hun dimitterede som Bachelor i 2017.

Charlotte havde sin debut som dirigent i Operahuset i Dubai i 2017 med fire opførelser af et nyt værk, “The Great Choral Adventure”. Hun har derudover turneret internationalt med koncerter i bl.a. Carnegie Hall, St. John’s Smith Square, Westminster Abbey og Colosseum i Rom. Hun var i særdeleshed beæret over at optræde for både Pave Frans og Pave Benedict ved en Paveaudiens i Peterskirken i Rom i 2014.

Efter hendes studier ved Cambridge University, agerede Charlotte som freelance-dirigent i England og fulgte London Symphony Orchestras kors projekter i Barbican Centre samt Abbey Road Studios.

I 2018-2020 fuldførte hun sin Kandidatuddannelse i Korledelse på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, ved Carsten Seyer-Hansen og Søren Kinch Hansen. Hun har endvidere studeret dirigentteknik hos Ewa Strusinska, Professor Ian Tracey, David Lawrence og Nicholas Cleobury.

Efter at være flyttet til Danmark har Charlotte derudover grundlagt landets første kvindelige barbershop-kor, WondAros. Charlotte glæder sig til at dedikere sig i arbejdet for Herning Kirkes Drengekor og gøre dem en skattet bestanddel både nationalt og internationalt.